Hvad er Bar' Funk?
Bar' Funk er udsprunget af en lyst og et behov for at danse til den sprøde lyd af vinyler fra funken og diskoens storhedstid!
Bar' Funk samler dem som elsker at danse, dem som elsker funken, dem som har brug for et afbræk fra technoen, dem som elsker følelsen af at danse hjemme i stuen med vennerne, dem som elsker lyden af knasende vinyler, dem som elsker et solidt gennemgående groooove!
Det er dejligt simpelt!
Historien bag Bar' Funk - historisk fortalt:
Vi er en lille familiedrevet virksomhed, som har holdt fester i København i 17 år under navnet Natdisk. I 2020 gik ungerne August, Hannibal og Else sammen for at starte Bar' Funk op, men blev desværre afbrudt af den der Corona-epidemi.
Men 2023 fik lillesøster Else aka Who Else? nok af det københavnske natteliv, og gik i gang med at bygge Bar' Funk op på ny, med en drøm om at samle venner, bekendte og funklovers til at danse til den glade funk og disco ligesom i de nostalgiske gamle dage!
Hun fik fat i sin gode gamle klassekammerat Albert aka. Sixtens Fætter som også havde et brændende funk hjerte, som glædeligt rejste fra Esbjerg hver måned for at komme og være med til at spille den grove funk kun med vinyler!
Kusine Elvira blev hyret ind som 1. styrmand til at holde styr på alt fra pynt til SoMe til at være dørvagt. De andre kusiner, fætre, veninder og venner arbejdede i garderoben og tog med et smil i mod de danseglade gæsters jakker.
Storebrødrene Hannibal og August blev uddannede dørvagter, for at kunne tage i mod de søde gæster med en varme og tillid, som ikke altid kan mærkes andre steder ude i byen.
Mor Louise og Far Nicolai kommer også hjælper til på aftenerne, til opsætning, til nedpyntning og meget meget andet!
Vi prøver på at holde fester som er rare at ankomme til, være til, tage hjem fra. Og vi gør vores bedste for skabe inkluderende, billige, sjove og adeles funkfulde fester!
.





